Hvem er Niklas? - Han er vokset op i Kokkedal Golfklub, hvor han har spillet golf de seneste 20 år. Niklas var ikke specielt dygtig i begyndelsen, men arbejdede hårdere og hårdere. Da han så fyldte 20 år blev han udtaget til landsholdet, og spillede her 5 EM'er og ét VM i de danske farver. Store tider med fantastiske oplevelser!
I 2016 åbnede Niklas sin første sæson som pro. Første år stod på Nordic League og tilvænning til at skifte hobbyen ud med arbejdet. 2. sæson blev en opgradering til Challenge Touren, og ligeledes foregik 2018 på de næststørste europæiske jagtmarker. Begge disse år på Challenge Touren var dog med delvist kort. Så i 2019 tog han en beslutning om at spille fuldtid på Nordic League og dermed forsøge at optjene et fuldt kort igennem top 5. Missionen lykkedes og et fuld Challenge Tour blev en realitet. Niklas lærte hurtigt, at golf ikke er en sprint men et maraton. Og så længe gennemsnitsscoren gik ned, så skulle resultaterne nok gå op.