Team Rynkeby​

team-rTeam rynkeby gult banner med guld diplom Rynkeby

  • 2001: Ideen om at cykle til Paris opstod tilbage i 2001. En af Rynkeby Foods’ medarbejdere, Knud Vilstrup, havde fået konstateret rygerlunger. Han ville derfor gerne gøre noget for sig selv, så han blev lidt sundere – og et rygestop var ikke en mulighed!
    Han fik en løs idé om, at han skulle i bedre form samtidig med, at han fik en oplevelse ud af det. Den tanke luftede han under Rynkebys julefrokost senere samme år. Knud Vilstrup spurgte Rynkebys daværende tekniske direktør, om det ikke kunne være et spændende projekt at cykle ned og se Tour de France-opløbet på Champs-Élysées – og om han kunne sponsere noget juice til turen. Det gik Torben Møller-Larsen med til, hvis han til gengæld kunne komme med på turen. Han fik sponsoreret juice til turen, 50.000 DKK til at starte projektet op og et krav om, at der skulle være mindst 10 deltagere på turen. Holdet blev samlet i løbet af foråret 2002 under navnet ’Team Rynke’: 11 ryttere og én enkelt hjælper i minibus var klar til at køre den godt 1.200 km lange tur fra Ringe til Paris samme år. Den løse idé var blevet til virkelighed.​
  • Team Rynkeby blev ikke stiftet som et velgørenhedsprojekt, men da rytterne vendte hjem fra den første tur i 2002, havde de 38.000 DKK i overskud, og dem besluttede de sig for at donere til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital. Efter en vellykket tur til Paris med mange udfordringer, overtalte Knud Vilstrup den adm. direktør for Rynkeby Foods, Jørgen Dirksen, til at investere penge i projektet igen. Det blev starten på det velgørenhedsprojekt, som eksisterer i dag, hvor antallet af deltagere og sponsorer vokser støt år for år – og det samme gør donationerne til de organisationer, som Team Rynkeby støtter.

  • Deltagerne på Team Rynkeby dækker selv de udgifter, der er forbundet med at deltage på cykelholdet. Samtidig dækker Rynkeby Foods A/S og God Morgon alle projektets centrale omkostninger, og dermed går alle bidrag – store som små – ubeskåret til de organisationer, som Team Rynkeby Fonden samarbejder med i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Tyskland.

  • I Danmark støtter Team Rynkeby to formål: Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

  • Børnelungefonden modtager alle de bidrag, som Team Rynkeby samler ind i Danmark i forbindelse med det årlige Team Rynkeby Skoleløbet, mens Børnecancerfonden modtager alle andre bidrag til Team Rynkeby i Danmark.

SG Promotion

Kærvej 23
​2970 Hørsholm

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Jan Graucob: 31 77 95 69
Peter Nørgaard: 26 73 83 83

Kontor: 49 15 00 06

Send os en mail

E-mail: info@sgpromotion.dk

​CVR: 32365604